Move Innovation fejrer 10-års jubilæum
I februar 2020 kan Move Innovation fejre sin 10-års fødselsdag.
Da det hele begyndte for et årti siden var vi kun fem medarbejdere, der holdt til i små lokaler med vores store ambitioner. Vi havde det fælles mål at sætte skub i innovationen i danske virksomheder – og hold op, hvor er det lykkedes!
Her ti år senere (med to gazelle-kåringer i bagagen) er vi vokset til det femdobbelte med 25 knivskarpe og engagerede medarbejdere. I 2016 flyttede vi ind i vores nyindrettede lokaler i Søborg, der indeholder blandt andet værksted, laboratorie og produktionsfaciliteter.
Vores portefølje af projekter er vokset stødt, og siden 2010 har vi arbejdet på mere end 80 projekter og udviklet elektroniske løsninger, der anvendes overalt i verden – fra ørkenbyer til verdens metropoler.
Tusind tak, til alle jer der har været med de sidste ti år! Vi er stolte af alt det vi har opnået indtil nu, og vi glæder os til de næste ti år.
Læs mere om nogle af vores projekter her.